Verdens første pen
gesedler stammer fra Kina omkring 960 e.Kr. De var lavet af skindet fra hvide hjorte, som kun kejseren havde ret til. Pengesedlerne blev udstedt med garanti for, at de kunne indløses mod guld eller sølv og var i nogle tilfælde blot en kvittering for, at man havde indbetalt guld eller sølv i en bank.
Den svenske Riksbanken udstedte i 1661 den første europæiske pengeseddel, en såkaldt kreditivseddel. Under Den Store Nordiske Krig forsvandt alle sølvmønterne til udlandet, som betaling for uniformer og våben. Sedlerne skulle have haft samme værdi som mønterne, men kunne ikke veksles til mønter i banken. I 1700-tallet var der mange krige i Europa og Danmark tog del i mange af dem. Pengesedlerne blev derfor efterhånden helt værdiløse på grund af et ustabilt pengesystem. Danskerne havde heller ikke så meget tillid til papirpenge, som også bidrog til devalueringen af pengesedlen.
I 1875 blev møntenheden ændret fra rigsdaler til kroner. Lige som Tyskland og Storbritannien, skulle Danmark nu også være tilsluttet guldfoden og pengesedler blev defineret i forhold til guld og ikke sølv. Samme år blev Den Skandinaviske Møntunion stiftet. Alle tre skandinaviske lande indførte guldfod og samme regneenhed (kronen) foruden fælles cirkulation af hovedmønt. Den Skandinaviske Møntunion var i funktion frem til Første Verdenskrig.
Værdien af penge i dag er ikke knyttet til en bestemt metalværdi, men af tilliden til at den bevarer købekraften. Pengepolitikken sikrer lav inflation og opretholder dermed denne tillid.
I 2016 var der omkring 172,5 millioner sedler i omløb i Danmark. 100-kronesedlen er den mest populære. (nationalbanken.dk)
