I januar fandt de tre sølvmønter, som er blevet dateret til Harald Blåtands tid i begyndelsen af 900-tallet, og som har ført til en videre undersøgelse.
I weekenden fandt de omkring 600 sølvmønter, halsringe, torshamre, brocher, perler og ringe.
Den umiddelbare konklusion lyder, at skatten muligvis har tilhørt den danske konge Harald Blåtand, der under en flugt fra en konflikt med hans søn, Svend Tveskæg, var i området.
Museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg er uenig med denne konklusion. Hun mener, at selvom sølvmønterne er fra Harald Blåtands tid, behøver det jo ikke at være ham, der har gravet dem ned. Hun synes, at det er en noget tidlig og ensidig tolkning at anlægge. Der er jo også ottonske, byzantinske og saksiske mønter i fundet.
I 1872 og 1874 blev et stort guldsmykke i 16 dele fundet på øen Hiddensee nær Rügen, hvor dette fund blev gjort. Guldsmykket skulle have tilhørt Harald Blåtand eller nogen i hans følge. Men det er Jeanette Varberg heller ikke enig i. Hun mener at det mere ligner en sørøverskat, fordi der er smykker, der ligner smykker fra slaviske lande.
Men hun tager forbehold for, at hun ikke har stået med skatten selv.
Sagen vil blive yderligere undersøgt før, man med sikkerhed kan sige, hvor skatten kommer fra. Læs mere: https://bit.ly/2H6jXUk
