Én ud af flere: En nation bliver født
Den 4. juli 1776 mødtes repræsentanter for Storbritanniens nordamerikanske kolonier i Philadelphia. 13 repræsentanter for de 13 kolonier underskrev USA’s uafhængighedserklæring og kolonierne blev omdannet til amerikanske stater. Hermed var Amerikas Forenede Stater en realitet. På den nye nations segl blev der skrevet det latinske citat: ”E pluribus unum”, hvilket betyder noget i retningen af ”Én ud af flere”. Det var det Schweitz-amerikaske medlem af det betydningsfulde American Philisophical Society, Pierre Eugene du Simitiere, der mente, a
t netop disse ord skulle pryde det nye segl. Citatet er øjensynligt hentet fra græsk mytologi, men skulle eftersigende omhandle noget så jordnært som pesto, der om noget må siges, at bestå af flere forenelige dele. Og sådan blev det også brugt i forbindelsen med foreningen af de 13 kolonier til én samlet nation på tværs af nationaliteter, racer, klasser og historie. Men med nationens nye position, skulle der også et nyt pengesystem og møntværk til. Den første mønt med ordene ”E Pluribus unum” blev præget i 1795, og hvis vi ser bort fra pausen mellem 1834-1866, har alle amerikanske mønter lige siden været præget med de ord, der trækker tråde tilbage til foreningen af nationen.
The Star Spangled Banner
Første gang ordene ”In God We Trust” blev sat i forbindelse til USA's nation, var med sangen The Star Spangled Banner fra 1812. Igennem den amerikanske borgerkrig (1861-1865) fik den kristne tro en fornyet betydning for amerikanerne. Det siges, at det var præsten M. R. Watkinson fra Ridleyville, Pensylvania, der tog teten og i et brev i 1861 opfordrede the U.S. Department of the Treasury til at implementere Gud og religion i prægningen af de amerikanske mønter. Formålet var simpelt: ”At frelse det amerikanske folk fra hedenskaben” og gøre det klart for alle, at Gud var på USA's side. Det blev den amerikanske finansminister Salmon P. Chase, der i sidste ende besluttede, at ordene ”In God We Trust” skulle være USA's nye motto, hvorfor man fra 1864 kunne se mottoet præget ind i de amerikanske mønter.
Der var dog delte meninger om, om et religiøst budskab var passende på mønter og betalingsmidler. Theodor Roosevelt mente, at det var direkte blasfemisk, at mønter, der blev brugt på saloner, bordeller, i gambling og hestevæddeløb bar Guds navn. Da den første prægning af mønter med det nye motto sprang under prægningen, var der derfor flere konspirationsteoretikere der mente, at det var Guds værk og Guds måde at vise, at handlingen var blasfemisk. De, der gik mere jordnært til værks argumenterede for, at sprængningen skyldtes, at billedhuggeren August Saint-Gauden havde lavet et for højt relief af frihedsgudinden på den nye mønt. Hvad der var den reelle årsag, får vi aldrig at vide.
I de følgende to år blev de amerikanske mønter udgivet uden det religiøse motto, men opstand blandt befolkningen resulterede i, at man genindførte mottoet og fra 1956 blev det vedtaget ved lov, at alle mønter præget i USA skulle bære ordene: ”In God We Trust”. Det var i kampen mod det sekulære kommunistiske Rusland, at USA endnu engang havde behov for at manifestere sig som en kristen nation. Ser man på sagen med nutidens øjne virker det omsonst, da forholdet ser helt omvendt ud i dag: Rusland markedsfører sig ud fra ortodokse grundværdier, mens Vesten og USA står som det sekulære modstykke.
Verdens mest kendte gudinde
I New Yorks havn står Frihedsgudinden og byder velkommen. Statuens er en gave fra Frankrig og markerer 100 året for det særlige bånd Frankrig og USA knyttede under 
amerikanernes kamp for uafhængighed. Godt 100 år efter uafhængighedserklæringen blev underskrevet, sad den unge franske billedhugger Frédéric Auguste Bartholdi til et middagsselskab i Frankrig og deltog i samtalen om USA's vellykkede overgang til nation. Det var også her idéen til et monument blev født, og få år senere førte Bartholdi idéen ud i livet. Frihedsgudinden eller Statue de la Liberté, som franskmændene kalder den, stod færdig i 1886.
USA's 15 stjerner
Den smukke dollarmønt ”Flowing Hair” er udsmykket med 13 stjerner. Hver af stjernerne symboliserer de oprindeligt 13 kolonier, hvis repræsentanter i 1776 underskrev uafhængighedserklæringen og dermed omdannede USA til en forenet nation. I en årrække var mønten præget med hele 15 stjerner, da man valgte at inddrage de delstater, der siden 1776 havde underskrevet erklæringen. Dette gik man dog væk fra igen, og i dag er mønten tilbage til de oprindelige 13 stjerner.
Roosevelts indianerhøvding
USA's 26. Præsident, Theodore Roosevelt (1858-1919), der besad den fornemme post fra 1901-1909, havde stærke holdninger til det amerikanske møntvæsen. Før Roosevelts indtræden havde mønterne været de samme i hele 70 år. Resultatet af Roosevelts engagement blev bl.a. kvartdollaren i guld fra 1908. En stolt indianerhøvding pryder reverset, og en helt ny prægningsteknik blev taget i brug. Metoden bestod af nedsunkne detaljer, inspireret af Egyptiske relieffer. Idéen var ikke Roosevelts egen, men kom fra hans nære ven og kunstinteresserede William Stur
gis Bigelow. Det var derfor også ham, der fik ansvaret for, at finde modeller for kvart- og halvdollaren. Kritikerne mente, at de nedsunkne detaljer ville gøre mønterne til endnu større smittebærere. Men kritikken blev manet i jorden, og Lena Lyon Pratt fik opgaven at skabe de nye mønt med de smukke, dybt prægede detaljer. Det var nok godt, at kritikerne ikke fik det sidste ord i denne sag, for i dag står kvartdollaren med det nedsunkne relief og den stolte indianerprofil som en af de fremtrædende mønter i USA's mønthistorie.
Den legendariske ørn og dens symbolik
Den hvidhovedet havørn der pryder de amerikanske mønter og det amerikanske våbenskjold, indtager en prominent placering i USA's nationale symbolik. Ørnen er blevet så tæt forbundet med de amerikanske mønter, at det er blevet navnet på mønten selv: the Eagle. Man kender både til 5-, 10- og 20-dollars Eagles. 
I 1849 gjorde man store guldfund i Californien, og dette blev starten på den første ”double eagle” i guld. De store guldfund skabte fundamentet for en stor produktion af amerikanske guldmønter, og har sidenhen indskrevet sig i Amerikas nationalhistorie.
