Et af nazisternes stærkeste våben i starten af Anden Verdenskrig var deres evne til at kommunikere uden at de allierede kunne forstå deres beskeder. Til dette formål benyttede nazisterne sig af en Enigma-maskine. Den kunne indstilles, så selvom man skrev en helt normal forståelig besked, så kom der på papiret uforståeligt vrøvl. Dette vrøvl kunne så oversættes ved hjælp af en Enigma-maskine hos modtageren, som var indstillet på præcis samme måde som hos afsenderen. Hver dag ændrede nazisterne indstillingerne på deres maskiner, så selvom de allierede knækkede koden den ene dag, så skulle de starte forfra den næste.

I England samlede man de klogeste hoveder for at knække disse Enigma-beskeder. Blandt disse kloge mennesker var den engelske matematiker Alan Turing og de 3 polske videnskabsmænd, Marian Rejewski, Jerzy Rozycki og Henryk Zygalski. Sammen med et team af videnskabsfolk, forfattere, soldater og generelt kloge mennesker lykkedes det dem i 1941 at lave en maskine, som hurtigt kunne afkoderne nazisternes beskeder. En maskine som i dag af mange anses som værende verdens første computer.

På trods af være en af heltene i Anden Verdenskrig og være foregangsmand for et projekt, som flere mener forkortede Anden Verdenskrig med minimum 1 år, levede Alan Turing ikke lykkeligt til hans dages ende. I 1952 blev han anholdt for at være homoseksuel, hvilket var ulovligt i England på denne tid. Han undgik en fængselsdom ved at lade sig blive kemisk kastreret, men bare 2 år senere tog han sit eget liv. Første i 1960'erne blev offentligheden bekendt med hans arbejde og siden 1966 har man uddelt The Turing Award som en af de største anerkendelser inden for IT.

Specifikationer
Nominel værdi:
½ pound
Udgivelsesår:
2021
Kvalitet:
Proof
Metal:
99,9 % guld
Diameter:
17,95 mm
Vægt:
3,11 gram
Oplag:
4.999
Udgivelsesland:
Gibraltar