Når du handler hos Mønthuset Danmark, er du naturligvis omfattet af Dansk Lov om Forbrugeraftaler og Dansk Lov om Forbrugerbeskyttelse.

For at handle hos Mønthuset Danmark skal du være over 18 år og have en forsendelsesadresse i Danmark.

Generalt. Når du bestiller produkter og / eller nyhedsbrev hos Mønthuset Danmark accepterer du, at dine personlige oplysninger bruges af Mønthuset Danmark som beskrevet herunder. Vi modtager og opbevarer alle oplysninger, som du indtaster på vores hjemmeside eller giver til os på en anden måde. Dette inkluderer oplysninger, der kan identificere dig ("personlige oplysninger"), inklusive dit fornavn, efternavn, telefonnummer, postadresse, e-mailadresse og faktureringsoplysninger (såsom kreditkortnummer, navnet på kortholderen og udløbsdatoen).

Oplysninger fra andre kilder. Vi kan også regelmæssigt på lovlig vis indhente både personlige og ikke-personlige oplysninger om dig fra partnerselskaber, forretningspartnere og andre uafhængige tredjepart kilder og føje disse til vores kontoinformation. Eksempler på oplysninger, vi kan indhente, inkluderer: opdaterede leverings- og adresseoplysninger, købshistorik og demografiske oplysninger og automatisk indhentede oplysninger. Vi indsamler automatisk nogle oplysninger om din computer, når du besøger denne hjemmeside. For eksempel indsamler vi din IP-adresse, din webbrowser-software (såsom Firefox, Safari eller Internet Explorer) og den henvisende hjemmeside.

Sociale medier. Hvis du anvender nogle af Mønthusets funktioner på sociale medier kan vi indhente oplysninger om dig via udbyderen af det sociale medie i overensstemmelse med deres politikker. Vi gør det for eksempel muligt at tilmelde dig vores hjemmeside via funktionen "Log ind med Facebook", så du kan tilmelde dig vores hjemmeside via dine oplysninger på din Facebook-konto uden at skulle indtaste de nødvendige oplysninger manuelt på vores hjemmeside. Når du anvender et socialt medies funktion, og hvis du har valgt at inkludere den i din konto på det sociale medie, kan vi indhente oplysninger, så som dit navn, dit profilbillede, din fødselsdato, din e-mailadresse, din by eller kommune, eller andre oplysninger, som du har valgt at gøre tilgængelige. Afhængig af dine og dine venners fortrolighedsindstillinger, kan vi indhente oplysninger, som du giver til en udbyder af et socialt medie angående jeres pågældende lokalitet ("lokalitetsoplysninger") for at kunne give dig relevant indhold. Vær opmærksom på, at dine lokalitetsoplysninger også kan blive delt med dine venner på en udbyder af et socialt medie i overensstemmelse med dine fortrolighedsindstillinger for det relevante sociale medie.

 

Hvordan anvender vi dine oplysninger?

Vi bruger følsomme faktureringsoplysninger (såsom navnet på kortholderen, kreditkortnummeret og udløbsdatoen) med henblik på at gennemføre de ordre du foretager på vores hjemmeside. Vi anvender andre oplysninger om dig til følgende generelle formål så længe du har givet samtykke: til at levere de produkter og tjenester, du anmoder om; til at sende dig bekræftelser og opdateringer på dine ordre; til at administrere din konto, inklusive behandling af regninger og sende meddelelser om dine ordre; til generelt at kommunikere med dig; til at svare på dine spørgsmål og henvendelser; til at måle interessen for og for at forbedre vores produkter, tjenester og hjemmeside; til at sende dig information om særlige tilbud og produkter eller tjenester, der kan have interesse; til på anden måde at tilpasse din brugeroplevelse på denne hjemmeside; for at anmode om information, inklusive gennem undersøgelser; for at løse konflikter, indsamle gebyrer; til at forhindre eventuelle forbudte eller ulovlige aktiviteter; for at håndhæve vores vilkår og betingelser; og som ellers beskrevet for dig på indsamlingstidspunktet.

E-mailkommunikation. Vi vil gerne gøre det så let for dig som muligt at drage fordel af samlerelaterede muligheder på vores hjemmeside. Dette gør vi blandt andet ved at sende dig e-mails, der indeholder oplysninger om dine samlerelaterede interesser, hvis du har givet samtykke til at modtage markedsførings-e-mails. Hvor juridisk forpligtet, vil vi overholde eksisterende, offentligt tilgængelige frameldingslister, når vi sender dig markedsføringsmeddelelser. Hvis du for eksempel søger efter en international mønt på vores hjemmeside, men vælger ikke at købe den, kan vi sende dig en e-mail, der indeholder oplysninger om særtilbud på internationale mønter. Vi mener, at disse e-mails vil give dig relevante oplysninger om samlerelaterede særtilbud, der er tilgængelige på vores side. Bemærk, at du i disse e-mails altid vil have muligheden for at fravælge fremtidige e-mails af denne type.
Gennemlæs venligst afsnittet "Dine valgmuligheder med hensyn til indsamling og anvendelse af dine oplysninger" nedenfor.

 

Hvem deler vi oplysningerne med?


Vi kan dele dine oplysninger med følgende enheder:

Tredjepartsleverandører. Dem  der leverer tjenester eller funktioner på vores vegne, inklusive håndtering af kreditkort, forretningsanalyser, kundeservice, markedsføring, udsendelse af undersøgelser eller præmielodtrækninger og tiltage til at forhindre bedrageri. Vi kan også give tilladelse til at tredjepartsleverandører indsamler oplysninger på vores vegne, inklusive som nødvendigt for at betjene funktioner på vores hjemmeside, eller for at gøre det muligt at levere online annoncering, der er tilpasset dine interesser. Tredjepartsleverandører har kun adgang til og kan kun indsamle oplysninger, der er nødvendige for at de kan udføre deres funktioner, og har ikke tilladelse til at dele eller anvende oplysningerne til noget andet formål. De er desuden forpligtet til at følge de samme metoder for datasikkerhed, som vi selv følger. Bemærk, at disse tredjepartsleverandører kan befinde sig i lande, der ikke tilbyder det samme beskyttelsesniveau for dine personlige oplysninger som det land, du er bosiddende i. Vi vil dog bestræbe os på at beskytte alle personlige oplysninger, som vi indsamler fra dig efter en høj standard for databeskyttelse.

Henvisende hjemmesider. Hvis du blev henvist til denne hjemmeside fra en anden side (for eksempel ved at have klikket på et link på en anden side, der sendte dig til denne) kan vi dele nogle oplysninger om dig med den henvisende hjemmeside. Vi opfordrer dig til at gennemlæse fortrolighedspolitikken på enhver hjemmeside, der henviser dig til vores hjemmeside.

 

Vi kan desuden dele dine oplysninger:

 

  • Som svar på stævninger, retskendelser eller andre retslige processer; til at etablere eller udøve vores juridiske rettigheder; til at forsvare os mod retskrav; eller som på anden måde kræves af loven. I sådanne tilfælde forbeholder vi os retten til at rejse eller frafalde enhver juridisk indsigelse eller ret, der er til rådighed for os.
  • Når vi mener, det er hensigtsmæssigt at undersøge, forebygge eller gribe ind over for ulovlige eller formodede ulovlige aktiviteter; for at beskytte og forsvare rettigheder, ejendom eller sikkerheden omkring vores virksomhed, denne hjemmeside, vores kunder eller andre; og i forbindelse med vores generelle vilkår for brug og andre aftaler.
  • I forbindelse med en virksomhedstransaktion, såsom et frasalg, fusion, sammenlægning eller salg af aktiver, eller i det usandsynlige tilfælde af konkurs.

Bortset fra som angivet ovenfor, vil du få besked, når personlige oplysninger om dig vil blive delt med tredjeparter, og du vil få mulighed for at vælge, at vi ikke deler disse oplysninger. Vi kan også dele indsamlede eller anonyme oplysninger med tredjeparter, herunder investorer.

 

Hvordan kan du få adgang til dine oplysninger samt mulighed for at ændre dem?

Du kan få adgang til dine kontaktoplysninger og ændre dem ved at besøge Min side på denne hjemmeside. Du kan lukke din konto ved at kontakte os på den e-mailadresse, der er angivet nedenfor. Vær opmærksom på, at når du har lukket en konto, vil du ikke kunne logge på igen eller få adgang til dine personlige oplysninger. Du kan dog til enhver tid åbne en ny konto.

Ved at give os dine personlige oplysninger på denne hjemmeside, accepterer du, at vi kan beholde disse oplysninger. Vi kan fortsætte med at behandle konto-relaterede oplysninger med henblik på at opfylde vores legitime forretningsmæssige målsætninger, at overholde vores juridiske og lovgivningsmæssige forpligtelser, og for at have en historikfortegnelse samt til analytiske formål. Vi har flere robuste tekniske foranstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang til kontooplysninger.

Hvis du ikke har en konto hos os, eller hvis du ønsker at kontakte os i forbindelse med personlige oplysninger, der ikke vises på din konto, kan du bede os om at få adgang til, slette eller ændre de oplysninger, vi har om dig ved at e-maile os på e-mailadresse nedenfor. Du kan også kontakte os for at få en forklaring på, hvordan vi behandler dine oplysninger, og du kan tilbagekalde det samtykke til behandling af dine oplysninger, der blev givet, da du accepterede denne fortrolighedspolitik, ved at sende en mail til nedenstående adresse.

 

Dine valgmuligheder med hensyn til indsamling og anvendelse af dine oplysninger

Når du tilmelder dig som medlem, vil du få mulighed for at vælge, om du vil modtage e-mails fra os om særtilbud samt e-mails om produkter og tjenester fra udvalgte tredjeparter. Som et registreret medlem kan du til enhver tid ændre dit valg ved at kontakte os. Uanset om du er et registreret medlem eller ej, vil du også have mulighed for at framelde dig kommercielle e-mails som du modtager fra os. Vær opmærksom på, at vi forbeholder os retten til at sende dig andre meddelelser, inklusive servicemeddelelser og administrative beskeder, enten om din konto eller dine transaktioner, uden at tilbyde dig mulighed for at fravælge at modtage dem.

 

Hvordan beskytter vi dine oplysninger?

Vi ønsker, at du skal føle dig tryg, når du bruger denne hjemmeside og vi er forpligtet til at beskytte de oplysninger, vi indsamler. Selv om ingen hjemmeside helt kan garantere sikkerheden, har vi implementeret passende administrative, tekniske og fysiske sikkerhedsprocedurer for at beskytte de personlige oplysninger, du giver os. For eksempel har kun autoriserede medarbejdere tilladelse til at få adgang til personlige oplysninger, og de kan kun gøre det for tilladte funktioner i virksomheden. Derudover bruger vi kryptering ved fremsendelse af dine følsomme personlige oplysninger mellem dit system og vores, og vi anvender firewalls og identifikationssystemer for uautoriseret adgang for at forhindre uautoriserede personer i at få adgang til dine oplysninger.

 

Du kan til enhver tid give os besked, hvis du ikke længere ønsker at benytte vores nyhedsservice med informationer om kommende nye samleobjekter og andre møntinformationer, eller hvis du ikke længere ønsker at være kunde hos Mønthuset Danmark.
Du skal blot give besked herom ved at kontakte vores kundeservice via e-mail kunde@monthuset.dk eller på telefon 77 30 20 10.