Mønter har vigtige detaljer, som afslører baggrunden for prægning og møntens oprindelse. Disse er de karakteristika, der fortæller historien om mønten – hvad den repræsenterer, hvem der har udstedt den, udstedelsesdato og dens nominel værdi.
Møntens karakteristika
- Adverset
- Reverset
- Møntens motiv
- Møntkanten
- Udstedende myndighed
- Udstedelsesår
- Nominel værdi
- Prægemærke
- Samlerens værdi
Adverset
Adverset er forsiden af mønten, der som regel skildrer landets nationalemblem eller dets regents portræt. I republikkerne er det ofte et våbenskjold, mens monarkier mest bruger et portræt af den regerende konge eller dronning.
Reverset
Reverset er bagsiden og skildrer det valgte motiv. På bagsiden vises nominel værdi og ekstra plads afspejler typisk udstedelseslandets kultur eller regering eller fremkalder aspekter af statens territorium.
Møntmotiv
Erindringsmønter udstedes normalt for at markere specifikke begivenheder og har derfor skiftende motiver på forsiden plus en relevant påskrift. Specifikationen og motivet for hver mønt bestemmes af udstedelseslandets regering, og motiver er ofte planlagt over længere perioder. Møntmotiver er skabt af kunstnere, og overgangen fra en skitse på papir til et tredimensionalt metalstykke er en kompleks proces.
Motiverne i cirkulationsmønter er, som regel, fastsatte og forbliver de samme over mange år. Nogle motiver som den populære ‘St George og Dragen’ er kunstværker, fortolket af forskellige møntdesignere og gentaget på mange forskellige mønttyper.
Møntkanten
Møntkanten viser enten en påskrift eller en tekst der er relateret til motivet, udgivelseslandet eller et mønster. Nogle gange kan kanten også bare være blank.
Udstedende myndighed
Udgivelseslandets navn er vist på mønten. De britiske mønter er dog undtagelsen, der bekræfter reglen.
Udgivelsesår
Erindringsmønter bliver udstedt i forbindelse med en begivenhed. Nogle erindringsmønter kan endda indeholde en bestemt dato, der vedrører en bestemt begivenhed. De fleste af dem er begrænsede i oplag, men selv om der ikke er nogen begrænsning, kan det udstedende møntværk kun slå disse mønter i årets udgave, så nummereret oplag vil blive begrænset af tiden. Mindemønter er eftertragtede af samlere, og ofte er efterspørgslen højere for de mønter der har begrænset oplag. Cirkulationsmønter udstedes med samme design i mange år.
Nominel værdi
Den angivne nominelle værdi definerer møntens værdi, som garanteres af udstedelseslandet. Så længe mønten er gyldig i cirkulation, garanterer staten at tage mønten tilbage gennem nationale banker og betale det tilsvarende beløb. De fleste mindemønter vil dog aldrig blive solgt til samlere til deres nominel værdi, de vil som regel, blive frigivet til en pris relateret til metalværdien, prægning og andre faktorer, der bestemmer deres samleres værdi.
Prægemærke
Prægning af mønter er delt over forskellige autoriserede møntværker i nogle lande. For eksempel var prægningen af den britiske Sovereign tidligere delt over møntværker i Australien og Sydafrika, hvilket afspejlede tilgængeligheden af guld i disse områder. Nogle lande har ikke deres egne møntværker, de får andre lande til at præge mønter for dem. Danmark, for eksempel, har ikke længere Den Kgl. Møntværk, derfor præger Finland nu danske mønter. Prægemærke fortæller os hvor mønten var præget.
Samlerens værdi
Samlernes værdi refererer til det beløb, som samlere er villige til at betale for en bestemt mønt. Samlerens værdi af mindemønter vil, som regel, være højere end den nominelle værdi, da den nominelle værdi af mindemønter, især dem, der er præget i ædle metaller, ofte er mere et symbolsk tal, der bestemmes i landets lovgivning, der er grundlaget for hver møntudgave.
Men selv cirkulationsmønter kan være meget mere værd end deres nominel værdi. Det sker normalt, når efterspørgslen fra samlere er meget højere end oplaget, og købere skal henvende sig til andre kilder end møntværker og officielle distributører for at købe dem. Som regel, er høj efterspørgsel forårsaget af lave oplag eller nogle gange af usædvanlige omstændigheder relateret til prægning af mønter – for eksempel fejl i prægningsprocessen. Også samlernes værdi af første og sidste cirkulationsmønter af specifikke typer, valutaer eller motiver kan være meget højere end deres nominelle værdi.
