Diamanternes historie er lang, men det var først i løbet af 1800-tallet, at diamanterne for alvor blev en del af smykkeindustrien.
Det forlyder dog, at man allerede 600 år f.Kr. udvandt diamanter fra Indiens undergrund. Tidlige told- og skatteregnskaber viser også, at der blev handlet med diamanter i 300 f.Kr. i Indien. Den særlige sten blev skattet for sin hårdhed, der blev anset som et symbol på mod, potens og storhed. Diamanten blev med andre ord anset som en maskulin sten, hvilket står i kontrast til dens position i dag.
Diamanten er en sten, der kræver stor bearbejdelse og forfinet slibeteknik. Derfor vandt andre blødere ædelsten som rubiner, safirer og smaragder indpas under Romerrigets storhedstid. Først med udviklingen af facetslibningen omkring år 1300-1400 gjorde diamanten sit indtog. Først efter 1650 var diamanten den ubestridte ynglingssten til smykker og udsmykning. Det var også heromkring den klassiske brillantslibning så dagens lys. Denne særlige slibning kom ganske passende på mode samtidig med aristokratiets aftenselskaber, der med krystalglas og prismelysekroner akkompagnerede diamenten på allerfineste vis.
Industrialiseringen satte ind
Frem til 1725 var Indien det eneste land i verden, der kunne fremvise diamantfund. Men med fund i Brasilien i 1725 og Sydafrika i 1866 satte diamantrusen – og den senere industrialisering af diamantdriften ind.
Hidtil havde de engelske kolonister anset Afrika som et goldt og værdiløst land. Jorden var svær at dyrke, der var konstant tørke og afgrøderne lod vendte på sig. Det hele vendte dog, da den blot 14-årige Erasmus Jacobs fandt en diamant i den sydafrikanske Kap-provins. Diamanten blev senere overtaget af Schalk van Niekerk, der sendte den til eksperter, der kunne bekræfte, at der var tale om en diamant af 21,25 karat. Dette var starten på det afrikanske diamanteventyr, der i sidste ende bragte krig, død og ødelæggelse over det afrikanske kontinent.
Den bedst kendte sydafrikanske diamant er Cullinandiamanten, fundet i 1905 nær Pretoria. Diamanten vejede hele 621,2 g. og er kendt for sin størrelse og renhed. Cullinandiamanten blev senere købt af regeringen i Transvaal og derefter foræret til den britiske Kong Edward 7 i 1907, hvor den året efter blev delt og slebet til 9 enkelte diamanter, der i dag indgår i det engelske kongehus’ kronjuveler.
Diamanter i dag
Diamanten er fortsat den mest attraktive sten til smykkebrug. 
Dog er der ikke fundet nye diamantminer over de seneste 20 år. Resultatet er, at man er nødsaget til at grave dybere i de eksisterende miner, hvilket gør frembringelsen af diamanter farlig og kostbar. Med den efterspørgsel der er på diamanter fra særligt Kina og USA ved vi, at salgspriserne på diamanter vil være på himmelflugt over de næste årtier. I bl.a. Kina er man derfor begyndt at eksperimentere med diamantfabrikker, hvor man i løbet af et par uger kan frembringe diamanter bestående af rent kulstof. På trods af at disse ”diamanter” er 30 % billigere end de naturlige, bliver de dog ikke spået nogen stor fremtid.
