Uanset hvornår og hvor man har fundet guld, har enkeltpersoner, lande og stater organiseret ekspeditioner til det pågældende område i håb om at finde guld. Fra den sumeiske civilisation (det sydlige Mesopotamien, i dag Irak) 3000 år f.Kr. og til den moderne Gold Rush i Klondike 5000 år senere har vi igen og igen set, at mennesket rejser langt efter guld. En af årsagerne er nok, at guld og magt altid har været uløseligt forbundet. For foruden at være et symbol på renhed, er guld også et symbol på forfængelighed og grådighed.
Trangen til at skaffe guld har været en afgørende brik i civilisationers fremgang såvel som nedgang. Dette er kommet til udtryk i krigeriske handlinger lige fra Alexander den Stores erobringer til den europæiske kolonisering af Amerika, Afrika og Asien. Da guld ikke ruster eller på anden vis forgår, har det også vist sig at være et vellykket middel til at lagre værdi og vise rigdom over tid. Derfor har guld også altid været favoritmetal til de smukkeste og mest præstigefyldte ornamenter. Guldet er ideelt til at udtrykke personlig rigdom og velstand, og samtidig velegnet til prægning af mønter med høj værdi, hvor både præstige og funktionalitet er vigtige faktorer.
Historiens første mønt var ligeledes af guld og blev præget i Lydien, som var et mægtigt kongerige i Lilleasien omkring år 600 f.Kr. Siden da har mønter ikke bare fungeret som praktisk betalingsmiddel, men også som præstigesymbol hos grækerne og romerne, gennem middelalderen og op til den moderne verden. Få ting er så tæt forbundne til menneskets moderne historie som mønterne. De indtager en nøgleposition i alt fra udviklingen af handels- og erhvervslivet, i propaganda og kunst, og som indtægtskilde til landet, til stat og kirke, i over 2.500 år.
I de følgende kapitler vil vi se på guldmønternes generelle historie i de sidste tre århundreder, hovedsageligt fra et europæisk perspektiv.
Fremstilling af guldmønter har altid været afhængig af guldfuld. Derfor er guldmønternes historie tæt forbundet til historien om jagten på det ædle metal, og den har taget form gennem opdagelser og erobringer af nyt land, godt købmandsskab og storpolitik. Det kan derfor ikke overraske, at guld og drømmen om rigdom ofte har resulteret i krig. Guld giver rigdom, rigdom giver magt og magt giver muligheder. Historiens største civilisationer, nationer og kongeriger har generelt opnået deres status gennem deres adgang til guld eller andre ædelmetaller. Gennem historien er betydelige mængder af det fundne guld blevet præget og brugt som mønter. Derfor gælder det, at meget af det guld der er i cirkulation, er resultatet af gentagne omsmeltninger og nye prægninger.
Gennem vores 2.600 år lange mønthistorie er enorme mængder guld blevet smeltet og præget som mønter. Hver enkelt lille mønt repræsenterer et indblik i sin samtids politiske, økonomiske og sociale historie. På den måde kan historiske mønter fungere som vidneudsagn fra en svunden tid.
Guldmøntens historie fortæller historien om civilisationers fremgang og fald, om koloniseringen, om handelskompagnier, handelscentrer, og om byer og nationalstaters opstand. At forstå baggrunden for udgivelse af mønter i oldtiden, i middelalderen og de sidste århundreder giver indblik i en verden, de færreste af os ellers har indblik i. Mønterne fortæller om tider med andre værdier, holdninger og opfattelser omkring alt fra samfundsopbygning til universets funktion og placering. Mønterne kan give os indblik i datidens referencerammer, tro, håb og drømme. Historien bliver mere fascinerende, når den bliver håndgribelig og møntsamling giver os denne håndgribelighed. Når du samler på mønter, får du mulighed for at holde en del af historien i håndfladen. Gennem møntsamling bliver historien nærværende, konkret, interessant og ikke mindst tilgængelig.
